Tips til mad på altanen med Timm Vladimir – hjemmelavet æggesalat
Sommer, sol og frokost på altanen går hånd-i-hånd og vi kan ikke andet end tilskynde, at så meget mad som muligt bliver spist på netop altanen. Med hjælp fra Timm Vladimir, har vi udgivet Altankogebogen og giver her opskriften på den perfekt æggesalat.
“En god tyk skive rugbrød med masser af denne her æggesalat på og en halv time i middagssolen på altanen, så blir det ikke meget bedre” – Timm Vladimir
Timm Vladimirs æggesalat passer eminemt til en frokost på altanen.
4 PERSONER
- 8 spsk. yoghurt, eller skyr
- 4 spsk. mayonnaise
- 2 tsk dijonsennep
- 4 spsk. (ristet) karry
- 6 hårdkogte æg
- 1/4 selleriknold, revet i strimler
- 1 æble
- 50 friske ærter
- 4 spsk. karse, eller brøndkarse
- 1 rød chili
- 1 citron, revet skal og saft
- Salt og peber
Bland det hele i en skål og rør det godt sammen. Smag til med citron, salt og peber. Lad det trække på køl i 30 minutter. Spises med rugbrød, hvedebrød eller bare med nogle friske grøntsager.