Gratis FRAGT
MED GLS OVER 499

Opskrift på rilette af svin- en let sommersnack eller tapas ret

08/02 2021
Opskrift på rilette af svin- en let sommersnack eller tapas ret

Rilette med brød er ideel som en let sommersnack eller del af en tapas anretning. Rilette er en finere version af den velkendte julesylte. Denne her kan du bare spise hele året.

Opskrift til 4 personer:

  • 1 svineslag eller nakkekam; ca 2 kg, skåret i stykker af 10 x 10 cm
  • En dusk persille
  • 4 laurbærblade
  • 2 duske frisk timian
  • 4-5 hele allehåndekorn
  • 20 sorte peberkorn
  • 2 enebær
  • 2 hvidløg
  • 2 løg, skåret i halve
  • 4 spsk andefedt
  • Salt og peber

Kom svineslaget eller nakkekammen i en gryde med koldt vand til det dækker. Urter og krydderier tilsættes, og det hele bringes i kog. Sørg for at tage skumme fra de første 10 minutter. Skru straks ned og lad gryden simre i 2 ½ til 3 timer, indtil kødet er helt mørt og falder fra hinanden. Tag kødet op og lad braiseringslagen koge ned med urterne i til et par deciliter. Riv kødet fra hinanden med to gafler og sørg for, der ikke er benrester eller for store stykker ren fedt imellem. Tilsæt lidt af den nedkogte siede braiseringslage og smag til med andefedt, salt og peber.

Nu har du en rilette, som kan spises på et godt stykke brød med cornichoner, rødbede og sennep eller bare med et drys friske urter på, i stedet for den klassiske sylte. Put riletten i et stort patentglas og dæk overfladen med et tyndt lag smeltet andefedt, så kan den sagtens holde sig en uges tid eller mere.

Rilette af svin opskrift


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x