Gratis FRAGT
MED GLS OVER 499

Ekspertindlæg: Sådan laver du køkkenhave på altanen

08/02 2021
Ekspertindlæg: Sådan laver du køkkenhave på altanen

Det kræver faktisk ikke en have at kunne forsyne sig selv med friske grøntsager, jordbær og krydderurter. En altan eller terrasse kan også bruges.

Drømmer du om at dyrke dine egne koriander, men har du kun en altan eller lille terrasse til rådighed, så fortvivl ikke. Det kræver ikke nødvendigvis en stor køkkenhave for at være selvforsynende med krydderurter og grønt drys til maden.

Mange mennesker drømmer om sin egen lille urtehave. En stille rolig oase, hvor sommerfugle flagrer, og hvor man kan sidde ned og bare nyde. Som en ekstra bonus får du friske krydderier til din madlavning. Hvordan gør man så, når man skal passe og pleje sin urtehave? Det er ikke svært, og krydderi er blandt de letteste ting at gøre. Både små og store krydderurter haver kan bringe megen glæde.

De fleste krydderurter trives fint i mindre beholdere og altankasser. Hæng dem fx. på væggen, så du udnytter pladsen på altanen optimalt. Eller plant krydderurterne som en slags bunddække under roser eller små opstammede frugttræer.

Og så er det ellers bare at nyde de krydrede sager sommeren igennem. Gode krydderurter til altanen: basilikum, citronmelisse, estragon, oregano, salvie, timian, purløg, persille og dild.

Overvej at blande blomster mellem dine krydderurter, da det både tiltrækker insekter og ser smukt ud. Morgenfrue, salvie, tagetes, solsikke og lavendel er alle fremragende at dyrke i potter.

For at komme i gang skal du bruge

1. Beholdere

Restauranter og butikker giver ofte store dåser væk, der gør det godt som potter, og ellers er trækasser, kurve, bøtter eller terrakotta krukker også gode muligheder. Har du kun en enkelt væg på altanen, kan du sy et ophæng med lommer til at holde potter med jord og planter. Husk at tilpasse potte eller kasse til det, du ønsker at dyrke.

2. Jord og ekstra næring

God jord er selvsagt en vigtig ting, men nogle planter har brug for lidt ekstra næring. Her er afklippet græs en nem og gratis måde at give både næring, beskytte mod ukrudt og giver en god humusjord blot ved at placere græsset direkte på jorden.

3. Krydderurter

Listen med krydderurter, som du kan bruge og dyrke i krukker og potter eller i altankassen, er lang. Husk at du normalt bruger mere af friske krydderurter end tørret i din madlavning. For dem alle gælder, at du enten selv kan så dem fra frø eller købe plante og plante dem om til større potter med god jord. Her er nogle af de krydderurter, der med en god potte, god jord og vanding klarer sig godt på en altan:

Basilikum: Spicy aromatisk. Klassisk i italiensk madlavning. Brug fx som salat med tomater, mozzarella og basilikum blade stor. Eller lav din egen pesto.

Dild: Friskt krydret. Kog fx nye kartofler med dild – mere sommerligt bliver det ikke! Dild er også godt til skaldyr eller æg.

Estragon: Den første tanke går til klassisk bearnaise - og så skal det være fransk estragon.

Kørvel: Mild smag af græs og anis, den spanske sort er stærkere. Grøntsager, kartoffelsalat, skaldyr, lam, svinekød og cremet suppe med halve hårdkogte æg.

Merian: Frisk duft af citrus og afklippet græs. Til pizza, tomat og saucer, supper, gryderetter, lam, kylling og æggeretter.

Pebermynte: Til te, dressing og drinks.

Oregano: Dufter af friske blade med lidt citrus. Godt til meget: pasta, pizza og kødretter.

Persille: Mild og aromatisk. Frisk i salat eller som pynt eller til en persillepesto til den friske pasta.

Rosmarin: Velegnet til alle former for kød og grøntsager og bagte eller ristede rodfrugter.

Salvie: Stærk og let bitter smag. For eksempel til pølser og svinekød, men også godt til kylling.

Timian: Stærk aromatisk. Til svinekød, lam, ged, kylling og ristede rodfrugter.

God fornøjelse med dine krydderurter!

Grønne hilsner fra Anna Taws, Urban Garden.


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x