Gratis FRAGT
MED GLS OVER 499 // SPAR 15% BRUG KODEN "ALTANENSDAG15"*

Vil du også have en flot og frodig altan? Vi vil gerne hjælpe med gode råd

08/02 2021
Vil du også have en flot og frodig altan? Vi vil gerne hjælpe med gode råd

Hvornår kan jeg stille planterne ud på altanen? Hvor ofte skal mine tomater have vand? Hvilke blomster er gode på altanen? Der kan være mange spørgsmål, når man lige har fået sin altan - Lisbeth vil gerne hjælpe med svar.

Rigtig mange nyder at plante på deres altan, men ind imellem kan det være lidt af en jungle at finde rundt i alle de gode råd, der findes derude. Vi har “mødt” Lisbeth på Instagram, hvor hun lægger rigtig mange flotte altanbilleder op - de fleste med blomster. Vi spurgte Lisbeth, om hun vil være vores “brevkasseredaktør” her på altan-liv og svare på de spørgsmål, som I måtte ligge inde med. Hun sagde heldigvis ja!
Så sig hej til Lisbeth, eller @lisbethsurel, som hun hedder på Instagram.
"Jeg har haft min altan i 8 år, og jeg glemmer aldrig den dag, der blev brudt igennem væggen. Lyset væltede ind i stuerne fra de 2 store huller, hvor dørene skulle sættes i. Vi var så heldige, at vi kunne få tilladelse til at få en ret så stor altan med 2 døre. Det jeg nyder mest ved altanen er, at jeg kan gå ud og være udenfor uden at skulle forlade boligen. At sidde med min morgenkaffe på altanen i bagende sol er fantastisk. Altanen gør, at jeg får mange flere solskinstimer.
Tidligere skulle jeg afsætte tid til at gå en tur eller sætte mig i haven, nu tager jeg bare alt, hvad jeg kan sidde ned og lave med mig ud på altanen. En anden ting, der er meget vigtig, er alle mine planter. Efter at have taget mig af vores krukkehave her i andelsforeningen har jeg fået en masse erfaring med, hvad der kan gro i potter, og hvad der ikke kan. Hvor planterne har det bedst i forhold til sol, læ og skygge. Jeg tager frø fra nogen af blomsterne og bruger dem næste år. Altanen skifter udseende efter årstiden, og den forandring er også sjov at gå og følge med i. I december sætter jeg en lang lyskæde op derude, som får lov at blive til 1. april.
Jeg tror min glæde ved blomster stammer fra mine forældres have, som var kolosal frodig og med mange roser. Efter at have udviklet vores krukkehave fandt jeg ud af, at man kan få en masse ud af selv en lille have og derfor var det let at overføre til min altan, som kan rumme en masse.”
Vi glæder os meget til at høre, hvilke spørgsmål alle jer spirrende planteeksperter går rundt med og håber meget, at I vil benytte jer af Lisbeths viden og passion for emnet. Da Lisbeth ikke er professionel, kan der selvfølgelig være spørgsmål, som hun ikke umiddelbart kan svare på. I sådanne tilfælde vil andre forhåbentlig byde ind, og ellers vil vi gøre, hvad vi kan for at finde svaret ad andre veje. Vi vil desuden gøre, hvad vi kan for, at I får svar på jeres spørgsmål hurtigst muligt.

Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x