Gratis FRAGT
MED GLS OVER 499 KR.

Samarbejde med Marie Steenberger - en altanrejse

10/05 2021
Samarbejde med Marie Steenberger - en altanrejse

Hos altanliv.dk har vi i samspil med altan.dk startet et samarbejde med Marie Steenberger. Et samarbejde som skal sætte fokus på rejsen fra "ny altanejer" til "garvet altanejer" med samtidig fokus på det gode altanliv og hvordan man kan bruge altanen og dens muligheder til at give sig selv en øget livskvalitet og sundhed samt øget velvære.

 

Hos Marie bliver der opsat hele 3 altaner - den første er allerede sat op, og de næste 2 bliver opsat indenfor kort tid. Det betyder, at vi kommer til at være med på Maries rejse, og hendes tanker omkring planter, indretning og brug af 3 meget forskellige altaner.

Det er ikke altid lige nemt at indrette sin altan; pladsen er trang - har altanen morgensol, eftermiddagssol eller aftensol - hvor er den placeret? Ud fra køkkenet eller foran soveværelset? Placeringen betyder ofte meget for, hvordan altanen bruges, og altså også hvilke møbler man skal vælge - disse spørgsmål, og 100vis af andre tanker, er de fleste nye altanejere, og vi håber, at samarbejdet med Marie kan give inspiration og indsigt i, hvordan man kan gøre det - på 3 forskellige måder :-) 

 

Altan hos Marie Steenberger

Den første ud af 3 altaner er allerede sat op hos Marie.

 

Hvem er Marie Steenberger og hvorfor lige hende?

Marie er ekspert i sundhedspsykologi og er uddannet i ernæring. Hun er ejer og direktør af Madmentoruddannelsen som er en uddannelse i psykologien bag sundhed og vægttab, og vi glæder os til at kunne dele Maries viden om det hele mennesker i hendes tanker omkring indretningen af sine altaner.

 

Marie er ny i "plante verden" og derfor synes vi det er interessant at følge hendes altan rejse, så hendes tanker, forsøg og udfordringer kan blive delt med jer.

 

Marie ser altanen som et frirum, og har stor fokus på "det gode altanliv", og det kommer til at afspejle de valg hun tager i forbindelse med indretningen og brugen af hendes nye altaner. Hun siger:

 

"Jeg arbejder meget og har altid mange bolde i luften. Som selvstændig erhvervsdrivende har jeg alle kasketter på og kan arbejde alle tidspunkter af døgnet. Det betyder, at min hjerne hele tiden kører på højtryk og idéudvikler. Men ind i mellem har jeg simpelthen brug for at få mine tanker væk fra arbejdet. Det er her, at mine nye altaner kommer ind i billedet. Særligt plantedelen ved altanen, giver mig dét frirum, som jeg har brug for. En plante kan hverken fremskyndes eller forsinkes i sin vækst. Det tager den tid det tager for en lille spire at vokse sig stor og bære frugt. Det jeg kan sørge for er, at give planten de bedste vækstbetingelser, og det kræver nærvær og tillid til processen. Helt i tråd med, hvordan jeg i øvrigt arbejder, når mine klienter skal ud af at kaotisk forhold til mad."

 

Hvad kommer der til at ske?

Vi kommer til at lave "Maries altan dagbog" her på bloggen, hvor vi løbende opdaterer Maries tanker, ideer og udfordringer, og vi håber at det kan give dig en masse inspiration til, hvordan du kan indrette din altan, men også hvordan du kan bruge den til at skabe det frirum og den ro, som vores sind kræver for at være hele, sunde mennesker - både udenpå og indeni.


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x